- Kristina Kristensen
Oplæsningens svære kunst
Børn elsker at få læst højt.
Her kan du høre Lene Refsgaard læse højt fra bogen: Fuglehaven - Palle lyver.
I denne oplæsning er det tydeligt, hvordan Lene anvender de 5 muligheder, hun har for at ændre sin almindelige stemme, så hun bruger stemmen som et fantastisk værktøj til at gøre oplæsningen både spændende og medrivende. Lene bruger stemmen til at male netop det maleri, som hun ønsker, at bogen skal give, inde i lytterens hoved.
De 5 ting, du kan ændre på med din stemme, så oplæsningen bliver mere interessant for lytteren, er:
1. Hold tydeligt pause ved punktum
2. Bruge forskellige stemmer, når nogen taler i historien
3. Lægge tryk på ord, som du synes er vigtige
4. Ændre dit oplæsningstempo. F.eks. læs hurtigt, når der sker noget spændende og langsomt, når du læser en beskrivelse op.
5. Du kan også ændre på din styrke i stemmen lige fra at hviske til at råbe.
Rigtig god fornøjelse med oplæsningen.