- Kristina Kristensen
Giv dit barn en let bog at læse.
Det er svært for os voksne at vurdere letlæsningsbøgerne, fordi vi selv synes, at de er meget lette at læse.
At børn i den tidlige skolealder læser letlæsningsbøger, tager vi som en selvfølge. Og vi kigger ikke altid så meget på bogens kvalitet i forhold til, at den skal støtte den spæde læser i at få en flydende læsning en gang ude i fremtiden.
Det er svært for os voksne at vurdere letlæsningsbøgerne, fordi vi selv synes, at de er meget lette at læse.
For at skabe en gribende fortælling i en letlæsnings-bog skal forfatteren nærmest være “ordninja” .
Her er 5 gode råd til vurdering af letlæsningsbøgernes måde at vise barnet vej ind i læsningen:
Tekst og illustrationer skal passe sammen, så barnet får lettere ved at læse teksten ved at kigge på illustrationerne.
De mest almindelige danske småord som: den, de, er, man, og osv. skal der være mange af.
De øvrige ord skal gerne være så lydrette som muligt, dvs. hellere “ro i en kano”, hvor alle bogstaver kan høres, sammenlignet med “sejle i en båd”, hvor det er svært at høre bogstavernes lyde i “sejle” og til dels også i “båd”.
De meningsbærende ord skal gentages flere gange og gerne være illustrerede.
Universet som skabes i bogen skal være genkendeligt for barnet.
For at skabe en gribende fortælling i en letlæsningsbog skal forfatteren nærmest være “ordninja”. En ordninja, som kan komprimere fortællingen ned til få ord, bruge letlæselige ord, sikre at de meningsbærende ord kan illustreres, og som kan anvende og genanvende de små letlæselige ord til at skabe nærværende og levende billeder for barnets indre blik. F. eks. “Lea” af Anna Beckmann.
Når børn selv kan læse de lette bøger og samtidig kan få fortællingen til at køre på den indre biograf, så bliver de motiverede læsere. De oplever, at bogen giver dem en god oplevelse, og de føler det som en kæmpe succes. Når bog og læsning går op i en højere enhed, så barnets indre biograf tændes, så skyldes det, at barnet faktisk har overskud til at tænke videre og mere over tekstens indhold. Det sker ikke hvis bogen er for svær, så barnet skal bruge for meget krudt på at læse hvert enkelt ord, så fortællingen bliver hakket i stykker. Det kan omsættes til følgende tal:
Læser barnet alene, skal barnet kunne læse mindst 95% af ordene uden at stoppe.
Læser barnet sammen med en voksen, skal barnet kunne læse mindst 90% af ordene uden at stoppe.
Har barnet i første omgang fået valgt en bog, som kræver så mange kræfter at læse, at den indre biograf ikke tændes, så kan det være en god ide at læse bogen flere gange. Efter få gange oplever barnet, at bogen bliver lettere at læse, og så bliver det en god fortælling, som giver barnet en positiv læseoplevelse. F.eks. “Birk” af Nadja Rahr.
I letlæsningsbøger er illustrationerne mindst lige så vigtige som selve teksten. Illustrationerne bidrager både som:
støtte til læse de meningsbærende ord
støtte til at danne billeder i barnets indre biograf
og ikke mindst udvider illustrationerne fortællingen til mere end teksten kan bidrage med alene.
Børn “læser billederne” i en fortælling i lige så høj grad som og måske endda mere end selve teksten. Derfor er dygtige illustratorer, som forstår at indfange stemningen, de ubeskrevne små detaljer og selve essensen i en fortælling, helt uundværlige, når letlæsningsbøgerne skabes. F.eks. “De blå ulve” af Kristina Kristensen.
Illustrationerne er med til at skabe personlighederne og miljøerne i en fortælling, så fortællingen kan stå lyslevende for læseren. Illustrationerne vækker også barnets fantasi, så barnet selv kan “drømme videre” på fortællingen og forestille sig meget mere, end der står i teksten.
Jo flere oplevelser og jo flere ord forbundet med viden og mange følelser et barn har, jo mere har barnet selv at tilføje til den indre film af fortællingen. F.eks.: “Bo ser en kalv. Han klapper den.” Hvis barnet som læser denne tekst, selv har været på en gård og set en kalv, måske endda siddet inde i båsen ved en kalv, så barnet kender følelsen af kalvens varme krop, dens størrelse og dens duft. Måske har barnet også mærket, hvor ru kalvens tunge er, hvis kalven har slikket på barnets hånd, og måske har barnet også mærket, hvor stærk selv en lille kalv kan være. Så vil alle disse sanseindtryk, som barnet har om en kalv, bliver aktiveret, når barnet læser ordet “kalv” og bidrage til, at barnet oplever at få en god og levende fortælling, hvor den indre film let sættes i gang.
En anden ting som kan være meget motiverende for de tidlige læsere, er seriebøger. Seriebøger kan oftest læses i vilkårlig rækkefølge. Når et barn læser en serie af bøger, som handler om de samme personer, hvor forfatterens “stemme” vækker genkendelse, og hvor illustrationerne har velkendte elementer, så tilføre hver læst bog mere indhold til de næste bøger. Det sker, fordi barnet kender personerne bedre og i det hele taget føler sig tryg og kendt i det univers, som bogen skaber. Seriebøger er meget motiverende for børn at læse og gør det meget lettere for barnet at gå i gang med endnu en bog, sammenlignet med at skulle starte på at læse en ny bog, hvor intet var kendt på forhånd. F.eks. serien om “Karina og Ole.”
Som voksen kan det være svært at vurdere letlæsningsbøgerne, og vurdere hvad barnet får ud af at læse dem. Lyt til dit barn, og siger dit barn, at bogen er kedelig, så betyder det at:
bogen er for svær,
bogen er alt for let,
eller at dit barn ikke kan sætte sig ind i det univers, som bogen skaber.
Vi har ofte tendens til at vælge bøger, som er lidt for svære at læse for de tidlige læsere, fordi vi selv synes, at bogen ser let ud. Det er en skam, for mange børn ville blive mere glade for og mere motiverede for læsning, hvis de fik lov til at læse:
bøger, som de selv oplever som lette og gode
de samme bøger flere gange i træk
bøger de selv vælger.
Rigtig god fornøjelse på jeres vej ind i læsningen.
Kristina Kristensen
Privat læsevejleder og forældrevejleder i læsning v. Læsekarrusellen og Forlaget elixum